Få GRATIS tips og viden om effektive IT-løsninger

Med PROINFOs nyhedsbrev sikrer du dig invitationer til seminarer og andre spændende tilbud fra PROINFO.

iPad 2 Konkurrencebetingelser Nej tak, luk vindue

Fordele ved hosting

Fleksibilitet, tid og penge. Hosting har mange fordele. Læs om nogle af dem her.

Giv dine medarbejdere mere fritid

Moderne medarbejdere arbejder på mange forskellige tidspunkter af dagen og på mange forskellige steder. For at håndtere så stor en fleksibilitet skal jeres it-system være gearet til at arbejde med en masse forskellige programmer, og det er ikke altid lige nemt. Med en hostingløsning er der adgang hvor som helst og når som helst, blot der er en internetforbindelse. Det gælder altså også fra Kina, Kuala Kumpur, Kansas City og sommerhuset i Karise.

Tjen penge på it

It-systemer koster en masse penge. Drift af it-systemer koster en masse penge. Uddannelse af it-personale koster en masse penge. Vedligeholdelse af it-systemer koster en masse penge. Hvornår ved du, at pengene er givet godt ud? Sjældent eller aldrig - og her bliver hosting interessant, for alt er inkluderet i den månedlige ydelse. Vi håndterer alt omkring hard- og software, uddannelse og sikkerhed, og du kan skrue op og ned for antallet af brugere på systemet efter behov.

Undgå tab af data

Når jeres computere bliver stjålet, eller når et vandrør springer og oversvømmer serverummet, hvornår er I så oppe at køre igen med de samme programmer, samme informationer, rettigheder og indstillinger, som I havde før? Det er de færreste, der kan svare på dette spørgsmål, og undersøgelser viser, at 73% af virksomheder der oplever et totalt nedbrud, må lukke. 43% lukker straks og 30% lukker inden for et år. Med vores hostingløsning har du en komplet genetableringsplan, så når du mister din bærbare computer, er du oppe at køre igen hurtigt og nemt.

Fokuser på din forretning

Ud af de ca. 156.000 virksomheder, der er registreret i Danmark, arbejder ca. 2300 med it. Det betyder, at resten egentlig ikke har it som den primære forretning - men da de fleste ikke kan klare sig uden it, har rigtig mange af disse virksomheder en it-afdeling, der skal vedligeholdes. Når du outsourcer din it-drift til os, behøver du ikke en it-afdeling. Du kan fokusere på din primære forretning og bruge energi på at udtænke, hvordan it kan understøtte og udvikle din forretning.

Den teknisk bedste løsning

Hos os bruger vi rigtig mange ressourcer på at uddanne vores personale, så de har de bedste forudsætninger for at udtænke de bedste løsninger. Vores datacenter håndterer over 7500 brugere, der har meget forskellige individuelle behov. Fælles for dem alle er, at de får en skræddersyet løsning.

Ligesom vand i hanen

Vi er af den opfattelse, at en hostingløsning skal følge "vandhane-princippet" : Når du har brug for mere plads, flere brugere, mere software - så skruer vi op for styrken. Hvis du har behov for at drosle lidt ned i en periode, så skruer vi bare ned. Det skal være nemt at være hostingkunde, og derfor tilpasser vi  systemerne, så de opfylder lige netop dine behov.

Kontakt Stefan Bech Houmann Vores ekspert, Stefan Bech Houmann, sidder klar til at svare på alle dine spørgsmål.

Mail: sbh@proinfo.dk
Tlf: 24 25 21 59

Download produktblad

Download mere information om hosting hos PROINFO.