Historie 2017-05-08T13:22:38+00:00

ProInfos historie

ProInfos historie går tilbage til starten med hulkortsystem på Dronningborg Maskinfabrik.

ProInfos ejer, Gert Davidsen, var med fra den spæde start i 1972 med hulkortsystem på Dronningborg Maskinfabrik i Randers. EDB-afdelingen på fabrikken voksede sig hurtigt stor og kompetencestærk, og kunne efter ti år sælge ydelser til andre større virksomheder.

I 1982 blev EDB-afdelingen skilt fra Dronningborg Maskinfabrik og blev en selvstændig enhed med navnet Dania Industri Data. Virksomheden specialiserede sig i produktionsstyring for større virksomheder.

Efterhånden som EDB-baseret produktionsstyring vandt mere og mere indpas, voksede Dania Industri Data, og i 1993 fik virksomheden sit nuværende navn ProInfo A/S.

Internettets indtog i 1990’erne gav øgede foretningsmuligheder, og ProInfo kunne blandt andet levere internetbaserede systemer til kunderne.

I dag er ProInfo en full-service virksomhed og et af de få it-huse i Danmark der kan tilbyde en hel palette af it-løsninger og services – fra ERP-systemer – til mobility-løsninger, it-outsourcing og hosting, m.m.

Gert Davidsen - adm. direktør
Mød ProInfos ejer